Fugtskader i bygninger. Vandgennemgang af facader mm.

I de senere år har der vist sig flere og flere fugtskader i bygninger Disse mange skader skyldes ikke manglende viden på det sofistikerede teoretiske plan, gode fugtmodeller eller matchberegninger mm, men skyldes en manglende elementær og bredspektret viden om fugtmekanismer og menneskelige fejl på byggepladser og tegnebord. Dette kan til en vis grad tilskrives den fremadskridende specialisering i byggeriet, hvilket vanskeliggør tilbageføring af erfaring mellem byggeplads og projekterende, håndværkere og rådgivere: Disse mange skader skyldes ikke manglende viden om sofistikerede teoretiske fugtmodeller, Fugtberegninger eller nye multifunktionelle materialer mm, men de skyldes manglende elementær og bredspektret viden om fugtmekanismer og menneskelige fejl, hvilket sandsynligvis skyldes den fremadskridende specialisering i byggeriet. Dette Paper omhandler således enkle grundlæggende organisatoriske og videnmæssige mangler, illustreret ved kort gennemgang en række aktuelle cases: • de projekterende kommer sjældent på en byggeplads og retter fejl • de tilsynsførende på byggepladsen kommer sjældent på tegnestuen og vejleder de ukyndige kollegaer • de tekniske og de håndværksmæssige grænseflader mellem de enkelte facadeentrepriser overlades til fugtteoretisk ukyndige på lavt teoretisk stade fx fugeentreprenører, tømrer (vel vidende at mange håndværkere har et større fugtteknisk viden en mange arkitekter og ingeniører) • en afgrundsdyb ukendskab til virkemåde og forskel mellem 1-trins og 2-trinstætning i facader og dermed også til korrekt fugning • der er en total manglende forståelse for denne lavteknologiske problemstilling på de relevante uddannelser Når der opstår fugtskader i byggeriet er de vanskelige at håndtere fordi: • kendskabet til de fugtmekanismer er lille og ofte baseret på forkerte tommelfingerregler • diagnosticering af fugtskader baseres ofte på forket anvendelse af udstyr og metode Som cases benyttes et par enkelte bygninger, der i rigt mål illustrerer problemstillingen. • indledende forket tankegang ved fugtdimensionering, dvs. valg af tætningsstrategi • Katastrofal/forkert anvendelse af anvendelse af 1-trinstætning • katastrofal sammenblanding af 1 – og 2-trinstætning • relevante forbedringer af små detaljer • katastrofal anvendelse af tilsyneladende uskyldige detaljer • relevante udstyr og diagnosticeringsmetoder