Danskernes brug af nyhedsmedier 2026

*** I den opdaterede (25/8 kl. 16:12) udgave er der rettet i tal i resume om foretrukne nyhedsmedietyper. Der fremgik tidligere en mindre diskrepans mellem resume og figur 36 i rapporten. I den opdaterede udgave er dette rettet. Vi beklager ***

Ved første øjekast kunne det se ud til, at brugernes forhold til det danske nyhedslandskab i 2026 minder om de betænkelige internationale tendenser i Reuters Institute Digital News Report 2026: Der er en stigning i omfanget af nyhedsundgåelse; sociale medier bruges til nyheder af flere end tidligere, og flere danskere får nyheder fra nyhedsinfluencere.

Alligevel er situationen den, at Danmark (sammen med de øvrige nordiske lande) nyhedsmæssigt udgør en positiv ø i det negative globale landskab: De fleste danskere foretrækker stadig at gå direkte til et nyhedsbrand, de kender, når de vil have nyheder. Tilliden til nyhedsmedier generelt og til etablerede nyhedsorganisationer ligger også i 2026 konstant på et niveau, der i sammenligning med de fleste andre lande er højt. Danskernes vilje til at betale for nyheder ligger stabilt på et niveau, der nok opfattes som utilfredsstillende blandt nyhedsorganisationerne; men som er det sjettehøjeste i Reuters-undersøgelsen og ligger over det europæiske gennemsnit.

Danskernes brug af nyhedsmedier 2026 sætter i rapportens første del fokus på en række aktuelle temaer i den danske nyhedsøkologi:

·       Nyhedsmediernes nytteværdi

·       Nyhedsmediernes uafhængighed og troværdighed

·       Nyhedsmediernes digitale muligheder og udfordringer

I rapportens anden del sættes fokus på langsigtede tendenser i danskernes brug af nyhedsmedier, herunder:

·       Brug af og foretrukne platforme

·       Veje til nyheder

·       Brug af og tillid til danske nyhedsbrands

·       Betaling for nyhedsmedier

·       Rækkevidden af danske nyhedsbrands