Kommerciel lomviefangst i Grønland 1990-96. Technical Report No. 3

Kommerciel lomviefangst (indhandling) betyder i denne sammenhæng, at en begrænset del af lomviefangsten, efter særlig tilladelse fra Landsstyret, kan opkøbes af virksomheder til distribution og salg i butikker i andre dele af landet end der hvor fangsten er foregået. Al anden lomviefangst må kun sælges på brættet i bopælskommunen eller anvendes i den private husholdning. Den kommercielle indhandling kan dermed også betragtes som en forøgelse af den normale lomviefangst.

Formålet med dette projekt er dels at undersøge arts- og alderssammensætningen i lomviefangsterne i Syd- og Vestgrønland i vinterhalvåret, dels at foretage en særskilt undersøgelse af den kommercielle lomviefangst, som led i etableringen af et system til en regelmæssig overvågning af udnyttelsen af lomvie-ressourcen i Grønland. Projektet er finansieret under Danmarks Arktiske Miljøprogram “MIKA”, Miljø- og Energiministeriet, som led i et 2-årigt grønlandsk/dansk projekt: Monitering og forvaltning af Grønlands havfugle ressourcer.

11990 blev der givet tilladelse til indhandling af 1.250 lomvier i Ittoqqortoormiit kommune. Siden 1990 er der kun givet tilladelse til kommerciel indhandling i Vestgrønland syd for Diskobugten i vinterhalvåret. Undersøgelser af artssammensætningen viser, at Polar lomvie Uria lomvia udgør Ca. 99,9% af fangsterne, mens Atlantisk lomvie Uria aagle udgør ca. 0,1%. I perioden 1990-96 blev der mindst indhandlet 127.588 lomvier til kommercielle formål, idet der blev givet tilladelse til indhandling af højst 25.000 lomvier pr. sæson i Vestgrønland. Dermed er den kommercielle lomviefangst i første halvdel af 1990’erne reduceret med Ca. 1/3 i forhold til sidste halvdel af 198O’erne. Indhandling i sommerhalvåret er samtidig ophørt, ligesom indhandlingen i vinterhalvåret i Vestgrønland i stigende grad er henlagt til områderne syd for Nuuk.

Indenfor perioden 27. oktober 1995 - 15. januar 1996 blev der indhandlet 21.763 lomvier i Vestgrønland syd for Sisimiut kommune. Undersøgelser af aldersfordelingen viser, at under 10% af de indhandlede lomvier i Paamiut kommune og sydpå i Vestgrønland var voksne fugle (over et år gamle), mens ca. 30% af fangsteme i Maniltsoq kommune var voksne lomvier. Det betyder, at resultaterne er overensstemmende med en tilsvarende undersøgelse i vinteren 1988/89; dog er andelen afvoksne lomvier i fangsterne i Maniitsoq kommune lavere i januar 1996 end i januar 1989.

Effekten af den kommercielle lomviefangst på bestandene vurderes til at være relativ lav i Sydgrønland, set i forhold til effekten af lomviefangsten generelt i resten af landet, idet fangst af unge lomvier fremfor voksne lomvier anses for at belaste bestandene mindst.

Den samlede vurdering er, at den kommercielle indhandling fortsat bør søges henlagt til Sydgrønland, og især hvis der etableres indhandling i andre dele af Sydvestgrønland, bør indhandlingen foregå så tidligt i jagtsæsonen som muligt.

Det anbefales samtidig, at kommercielt indhandlede lomvier fremover anvendes som et aktivt forvaltningsredskab for at opnå en mere optimal udnyttelse af ressourcen, hvor lomvier fra Sydgrønland f.eks. kan distribueres til områder hvor bestandene dårligere tåler en jagtlig udnyttelse. Indhandlingen kan dermed også mindske følgerne af fangstbegrænsende foranstaltninger for befolkningen i visse områder.