Ja, det er han her. Jeg skal ind og spille tekst.
Er du nødt til at spille tekst?
Hvad har været Bout?
Hey, hi...!
Er jeg næst?
Ja.
...
Texten ligger på armen.
Kaffe?
Ja.
Guitar.
Tak.
Texten ligger på armen.
Hvad går det på?
...
Hun var helt sikker.
Stilheden kunne slå hende hjælp.
Hun spillede kun på den lyseste tanket.
Hun kom da, hvor lyset snakke til at være igennem.
Hun trykket i mange tempo.
Et tempo blotter for fejl for hun bedste af den eneste fejlslag.
Vil du vake din livnedøde?
Det rykkede spastisk i hendes hånd.
Og hurtigt som et hjertestag hoppede hendes eget hjerte over i det.
Og det var først da hun mærket,
den koldeværetrækning i nakken,
at hun forstod, at hun ikke lægger at være alene.
Du gav bare et chok.
Ej, hvad så?
Hvad synes du?
Prøv at leve dig lidt mere ind i det.
Den er lidt svær.
Jeg ved ikke, hvem skriver også med her.
Det gør jeg.
Ups.
Det er mig bare et chok.
Hallo?
Hvad så?
Det er bændt ud af det her.
Skal jeg bare fortsætte?
Svart ud.
Hvorfor starter du ikke?
Hvorfor svarer du ikke?
Skal jeg fortsætte?
Ejne kroppsvægt blev hun stående helt stille.
Hun mærkede det kolde pust i sin nakke.
Mmm, skuldt.
Væretrækningen blev mere og mere end tændt.
Og lige så hurtigt som hendes hjerte,
havde råbet stået.
En iskold hål på hendes venst og skulder.
Det er...
Jeg svarer, at der var nogen fra dig.
Du er døgtig.
Men jeg svarer, at der var noget.
Der var nogen fra dig.
Du er døgtig.
Men jeg svarer, at der var noget.
Nej.
Det er bare os to.
Jeg ved ikke.
Fortsætte.
Væretrækningen blev mere og mere end tændt.
Og lige så hurtigt som hendes hjerte,
havde råbet slaget over mærket hendes kolde pust i sin nakke.
Det er kolde hål.
Og det er hendes nærke.
Den anden.
Og det er hendes nul.
Nul, der ikke kunne bruge på hjælp.
Forventet, at det er en iskrig.
Hun vil virkelig gerne skrive på det iskeste tanke.
I håb om at hjælpe den kolde stik.
Ja, det er slik.
