En gang for meget, meget længe siden, den gang der gik kæmpe øjler rundt i resten af verden, var det kæmpe troldetid i Norge.
Kæmpe troldene gik rundt og havde det dejligt, og de havde kun én ting at være bange for, de skulle sørge for at komme ind i en hule om morgenen, for hvis de blev ramt af bare et eneste solstref, bette de strax til sten.
Nu var troldet ikke særlig klove, så det skete en gang imellem, at den uforsigtig kæmpe trold vil til sten til et fjeld. Det er derfor, Norge er så fyldt med fjelle.
Siden har blæst derregen sol og frost, og elver og vandfald slidt på fjellene, så de blev rynkede og skarpe.
Måde Norge i Hulukaland, salg to mægtige troldkonger, vokkerkalen og solitelmerkongen med vestjorden imellem sig. Bække havde deres sover.
Vokkerkalen havde sine ulydelige søn, hestmananden, og solitelmerkongen sine syv vildre dødre, som han havde sendt til Landegu, hvor Ligamøjernske passte dem.
En aften ser hestmananden, Ligamøjern i syv søstre bade i søen ved Landegu.
Et eneste blik gør ham fuld efter hende, og han besluttede at røve hende om natten. Til hest og i fuld røstning, med bølgerne jælmbusk og karpens slængt om de stærke skuldre, gærer han sydår på sit midnadsrit.
Pigerne opdager ham, og flygter til de ikke overgår mere. De syv søstre kaster sig ned ved Alsterhavn. Kun Ligamøjern fortsætter, flugt mod syd, mens kongen i sømnafjældene ved Brynøvsund står og ser på det hele.
Nu nærmede Satan på gylne skyer, og hestmananden indsov, at han ikke kunne indhente hende før solopgang. Da vil den forkæde knæktskyd en pil efter hende, så andre ikke kunne få hende.
Det så sømner kongen, og han kaster sin hæt op i luften, så den beramte pil, da derved skifter retning og landet i havet. Ligamøjern var redet, men kun for en kort stund.
For drammet havde fået alle trålene til at glemme tiden. Nu stod solen op, spredte sine stråler, så alle trålene blev til sten.
Liginten er faktisk sandt, og hvis du ikke tror det, så kan du bare se, at alle trålene ligger der som klipper. Hestmanen mod nord, de syv søster på redet række ved sandtnesøen.
Ligamøjern er en cirka 10 meter høj klippetop på øjen Leca, længst mod syv. Ja, selv hatten er der. Den kalles nu for torkhatten, og ligger lige uden for bryndøj sund, og hullet er der også.
Nu om bage er torkhatten et klassisk mål for vanderen. Man kører over den flotte snowede brug ved bryndøj sund, og syv på cirka 17 kilometer til parkeringspladset Løge for Højtet. Der varme tyeren op til hullet.
Turen er lidt anstrengende i hvert fald for en 15-årig gammel hund, hun måtte tilbage og vinde i bilen.
Man kan gå igennem hullet der er 30 meter højt, og udsætten fra hullet er fantastisk.
Hjælp.
Hjælp.
Hjælp.
Senere kan man gå ned på den anden side.
Turen op til hullet tager cirka 20 minutter, og er lidt anstrengende i hvert fald for en gammel hund.
Hjælp.
